Igen i år er vores indsats blevet anerkendt med en sølvmedalje, hvor særligt vores indsatser og initiativer inden for arbejdsvilkår, ligebehandling og forretningsetik har medvirket til at vi ligger i top 15% sammenlignet med andre virksomheder ratet af EcoVadis.
For mange virksomheder er bæredygtighed en rejse, hvor modenhedsniveauet heldigvis løbende rykker sig i en positiv retning. Noget af det vi har arbejdet med siden sidste år, er vores rammer for bæredygtighed i form af et mere robust governance setup, herunder udvidelse og udbredelse af relevante politikker samt målsætning inden for en række emner samt større medarbejderinvolvering. Vi er dog klar over, at der fortsat er udviklingspotentiale. Derfor har vi bl.a. nedsat et bæredygtighedsudvalg, som løbende skal arbejde med implementering og integration af målbare og konkrete initiativer.
Vi er naturligvis også i gang med at fremtidssikre at vores løsninger understøtter CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), således at vores kunder får adgang til alle de nødvendige oplysninger.