Ved at outsource sin police- og skadebehandlingshåndtering til Scalepoint får man trygheden ved, at vi håndterer de risici, der er til stede i forbindelse med udvælgelse og overvågning af de mere end 100 underleverandører, der er nødvendige for at sikre et højt funktionalitets- samt drifts- og compliance niveau, der opnås med vores løsninger; CORE, HUB og ClaimShop.
Når uheldet er ude, og en underleverandør svigter i forhold til fx driftsstabilitet eller overholdelse af kvalitets- og compliancekrav, skal der reageres hurtigt! En opgave som vi påtager os.
For nylig oplevede Scalepoint, at en mangeårig samarbejdspartner omlagde sin service til public cloud, hvor der i den forbindelse opstod en række uenigheder vedr. lovligheden heraf. Da parterne ikke kunne nå til enighed, fik Scalepoint håndteret hændelsen ved på få uger at udskifte den pågældende samarbejdspartner med en ny underleverandør.
Scalepoint måtte i dette tilfælde beklage overfor vores kunder, at de aftalte frister for udskiftning af leverandøren, ikke var overholdt, men den hurtige udskiftning af leverandøren betød, at et potentielt databrud for ulovlig tredjelandsoverførsel af persondata blev undgået. Hastigheden af udskiftningen var kun muligt på grund af vores leveringsmodel som SaaS.
Denne udskiftning involverede mange forskellige specialister, herunder:
- Produktejere,
- IT-udviklere,
- GDPR-specialister,
- Kritisk vigtig outsourcing specialister,
- Juridiske kontraktspecialister,
- Informationssikkerheds specialister, og
- Indkøbsspecialister.
De nævnte specialister brugte flere hundrede timer indenfor et meget kort tidsrum på håndtering af hændelsen, og sikre at der ikke var nogen driftsforstyrrelser for vores kunder.
En væsentlig grund til at vælge Scalepoint i stedet for at udvikle sit eget kernesystem, er netop at opnå de stordriftsfordele og trygheden der kommer med vores beredskab, der kan håndtere en hændelse som denne. Vi kan naturligvis gøre det mere omkostningseffektivt på vegne af vores 27 kunder sammenlignet med det enkelte forsikringsselskab, der står alene med håndteringen og ikke nødvendigvis har samme specialistressourcer til rådighed.