Popermo Forsikring samler police- og skadeshåndtering i Scalepoint CORE

Popermo Forsikring og Scalepoint har indgået en aftale, der samler både police- og skadeshåndtering i Scalepoint CORE. Aftalen bygger på over 15 års tæt og tillidsfuldt samarbejde og markerer næste skridt i Popermos digitaliseringsrejse.

Popermo skifter til Scalepoint CORE for at få én moderne og fremtidssikret platform, der kan understøtte selskabets voksende krav fra medlemmer til digital tilgængelighed,  digitalisering , compliance og forenkling af interne processer. Med løsningen forventer Popermo altså ikke blot at sikre bedre service og hurtigere udvikling af nye produkter, men også at få en langsigtet, skalerbar platform til at understøtte både forretning og kunder/medlemmer.

Henrik H. Boysen, direktør hos Popermo Forsikring, siger:

“Vi har samarbejdet med Scalepoint i omkring 15 år og kender allerede værdien i skadeshåndteringen. Med denne aftale lægger vi også policer og produkter over på Scalepoint og samler hele forretningen i én moderne og skalerbar platform.

Det vigtigste for os har været at få en løsning, der ikke bare løser vores behov i dag, men også understøtter den fremtidige udvikling. Med Scalepoint CORE kan vi udvikle og tilpasse produkter og dækninger i takt med vores forretning og vores kunders medlemmers krav. Det betyder både en bedre og mere digital oplevelse for kunderne medlemmerne og en mere bæredygtig og konkurrencedygtig forretning for os på længere sigt.”

Sune Aagaard, VP of Sales hos Scalepoint, siger:

“Vi er utroligt glade for at få Popermo med på rejsen til Scalepoint CORE. De kender allerede vores løsninger og værdsætter den værdi, de skaber for både forretning og medlemmer. Med denne aftale skriver vi endnu et kapitel i vores langvarige og tætte partnerskab og understøtter Popermos ambitioner om en moderne og fremtidssikret digital infrastruktur. Vi ser frem til at støtte Popermo i at opretholde deres position som et af de selskaber med den højeste kundetilfredshed medlemsfredshed i Danmark”.

Popermo Forsikring er nu også en del af Scalepoint CORE-fællesskabet. Vi glæder os over at udvide vores samarbejde og være med til at understøtte deres digitale ambitioner.

Læs mere om samarbejdet hos FinansWatch:

Ny kunde vil have flere med i bussen bag kernesystem til forsikringsselskaber

Scalepoint runder milepæl med ny forsikringskunde ombord

Du kan læse mere om CORE her.

Om Popermo

Popermo er et kundeejet forsikringsselskab med rødder i politiet. Selskabet blev stiftet i 1963 af en gruppe initiativrige politiansatte, som ønskede en forsikring, der matchede deres lave risiko som bilister. I dag – mere end 60 år senere – tilbyder Popermo alle typer private forsikringer til politiansatte og andre udvalgte medlemsgrupper. De er kendt for deres stærke fællesskab og kundeloyalitet – stadig med det samme udgangspunkt: “Vores forsikring”.