Codan tager et kæmpe skridt på sin digitale rejse

Codan, et af Skandinaviens største forsikringsselskaber, har valgt Scalepoint til at håndtere alle deres skader.

17.03.2017

I denne uge nåede vi en spændende milepæl: De tre første Codan-afdelinger begyndte at anvende værktøjet til skadehåndtering. Dette værktøj vil sikre, at kunder får hjælp med det samme de har en skade, og vil generelt give en hurtigere håndtering af skader.

Hvorfor vælge Scalepoint:

  • Forbedret kunde- og skadesbehandleroplevelse
  • Digitalisering og automatisering af skadesprocessen
  • Forbedret skadesbehandlingskapacitet

Dette er kun starten på implementeringen. Inden for et år vil alle skadesafdelinger i Codan anvende Scalepoints løsning, der håndterer alle slags skader.

Henrik Bundgaard, Skadechef i Codan Forsikring, fortæller:

“Sammen med Scalepoint tager vi et stort og vigtigt skridt mod en fuldt ud digital skadesproces på alle vores forretningsområder.

Vi skal skabe en kunderejse med fuld transparens, hvor kunden føler sig velinformeret og samtidig oplever en høj hastighed i skadebehandlingen. Det at have en skade skal være så lidt til gene som muligt.

Med Scalepoint får vi samtidig en digital platform, som giver os mulighed for at inkludere eksterne samarbejdspartnere og lave intelligent automatisering.”

Vi hos Scalepoint vil gerne byde alle de nye brugere fra Codan velkommen. Vi glæder os til at hjælpe Jer med at hjælpe jeres kunder.