Sådan støtter vi vores kunder i overholdelse af de nye krav til bæredygtighedsrapportering

Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav til Scalepoint både med hensyn til at levere og rapportere på bæredygtighed, og nu endnu mere som følge af de stigende lovkrav. Fra 1. januar 2024 er der nemlig nye krav til bæredygtighedsrapportering, der går under navnet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).

Vice President, Risk & Compliance

Line Vedel Perlman

03.01.2024

Formålet med CSRD er at større og mellemstore virksomheder, herunder forsikringsselskaber i forskelligt tempi efter deres størrelse, fremover skal rapportere og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fastsættes af EU.  

Vi giver her en kort gennemgang af, hvordan vi forbereder os på CSRD og hvordan vi i Scalepoint generelt arbejder med bæredygtighed, da det påvirker vores samarbejde med forsikringsselskaber. 

Hvad er CSRD og hvordan det påvirker vores samarbejde med forsikringsselskaber 

CSRD introducerer nye krav til risikovurdering, opfølgning i værdikæde og rapportering om bæredygtighed, sociale- og samfundsmæssige påvirkninger samt governance. De nye krav vil blive uddybet gennem en række standarder, der løbende vil blive vedtaget af EU-Kommissionen. Det er vores forståelse, at der kommer forsikringsspecifikke CSRD standarder i 2024-2025. 

Scalepoint er i fuld gang med at kortlægge, hvordan vi kan støtte vores kunder i overholdelse af de nye krav. Vi følger altså udviklingen på området nøje og vil løbende foretage de nødvendige tilpasninger af vores services og forretningsgange. 

Hvordan vi arbejder med bæredygtighed i Scalepoint 

Hos Scalepoint er bæredygtighed en integreret del af vores hverdag. 

De bæredygtighedstiltag der for en virksomhed som Scalepoint giver størst impact, er fokus på grøn strøm, vores valg af leverandører, samt at være en ansvarlig arbejdsgiver i forhold til vores medarbejdere. 

For at sikre en ensartet styring og evaluering af vores bæredygtighedsindsatser samarbejder vi med EcoVadis, som er verdens største og mest betroede udbyder af vurderinger af virksomheders bæredygtighed. Igen i år fik vi lavet en af EcoVadis certificeret CSR-rapport, hvor vi fik en sølvmedalje-rating. Dette betyder, at vi er placeret i 89’ende kvartil af de virksomheder, som EcoVadis vurderer. EcoVadis skærper løbende kravene i deres medalje-rating program, så for at bevare eksisterende rating skal der altså vedvarende investeres i området. Vi har indtil nu vurderet, at et sølvmedalje-niveau var tilfredsstillende for Scalepoint, henset til arten af den service vi leverer samt vores relativt beskedne (negative) bæredygtighedsaftryk sammenlignet med andre typer af virksomheder.   

Herudover har vi en række bæredygtige tiltag (by design) i vores løsninger, hvor vi kan hjælpe forsikringsselskaber med at understøtte deres CSR-strategi. Herunder er listet en række eksempler: 

  • Mulighed for at opsætte særlige netværk af leverandører og servicepartnere (på bygning, motor og løsøre), som bidrager til mere grønne alternative 
  • Mærkning af produkter og leverandører med energimærkning samt brug af elektronisk gavekort 
  • Understøttelse af reparationer i stedet for at købe nye produkter eller nye dele (bygning, motor, løsøre) 
  • Understøttelse af forskellige takseringsformer så der køres mindre 

Hvis I ønsker at vide, hvad jeres risikovurderinger betyder for den service, I modtager eller kan modtage fra Scalepoint, er I velkommen til at kontakte os. Så vi sammen kan sikre, at vi støtter jer i jeres overholdelse af de nye krav.  

Du kan læse mere om vores arbejde med CSR her.