Registrering og behandling af personoplysninger
Scalepoint Technologies Denmark A/S (”Scalepoint”), Aldersrogade 8, 2100 København Ø, CVR. nr. 38307347, er ansvarlig for opbevaring og behandlingen af de personoplysninger, som selskabet besidder.
Scalepoints opbevaring og behandling af personoplysninger er underlagt vilkårene i denne Persondatapolitik.
2. Hvilke personoplysninger opbevares og benyttes?
Scalepoint leverer IT-platforme til brug for forsikringsselskabers skadesbehandling. Scalepoint behandler i den forbindelse i relevant og nødvendigt omfang oplysninger om forsikringsselskabernes forsikringstagere.
Scalepoint driver herudover en til de nævnte platforme tilknyttet webshop og behandler i den forbindelse oplysninger om kunder.
Scalepoint behandler følgende kategorier af personoplysninger om forsikringstagere og kunder:
Almindelige kontaktoplysninger (navn, mail, telefonnummer og adresse)
- CPR-nr.
- Skadeshistorik, herunder skadesopgørelse
- Betalingsoplysninger
- Købshistorik
- IP-adresse
- Svar i kundeundersøgelse
- Informationer afgivet i forbindelse med en eventuel klagesag eller tvist
Personoplysninger behandles i digitaliseret og skriftlig form, ligesom visse personoplysninger kan foreligge i form af lydoptagelser.
3. Formålene med behandling
Scalepoint behandler personoplysninger til følgende formål:
- Håndtering af køb af varer, gavekort og serviceydelser i Scalepoints webshop
- Udbetaling af kontantbeløb til NemKonto eller anden bankkonto
- Kommunikation i forbindelse med udbud af Scalepoints produkter og services
- Undersøgelser, statistik og analyser til forbedring af Scalepoints system og services
- Behandling i forbindelse med eventuelt opståede retskrav eller anden tvist i relation til Scalepoints faciliteter
- Videregivelse af personoplysninger til leverandører, transportører og andre samarbejdspartnere med henblik på fysisk levering, elektronisk overførsel af købskvitteringer, løbende evaluering og andre tiltag, der forbedrer oplevelsen af Scalepoints produkter. Scalepoint samarbejder for nuværende med Storebox ApS og Trustpilot A/S, hvortil oplysninger i relevant omfang videregives.
- Videregivelse til forsikringstagers forsikringsselskab i det omfang dette er en nødvendig forudsætning for forsikringstagers disponering af forsikringssummen, eller i det omfang dette er nødvendigt til imødegåelse af forsikringssvig ved konkret mistanke herom
- Videregivelse til forsikringstagers forsikringsselskab i det omfang det er nødvendigt af hensyn til en fornuftig tilrettelæggelse og afvikling af behandlingen af forsikringstagers sag hos forsikringsselskabet
Behandling af personoplysningerne vil være begrænset til, hvad der er nødvendigt for opfyldelse af det pågældende formål.
4. Indsamlingen af persondata
Persondata vil være oplyst af kunder i Scalepoints webshop eller oplyst af det involverede forsikringsselskab, som har behandlet forsikringstagerens skadessag.
5. Grundlag for behandling af personoplysninger
Scalepoints behandling af personoplysninger sker for at opfylde en forsikringstagers aftale med sit forsikringsselskab og/eller for at opfylde en kundes køb af varer eller serviceydelser gennem Scalepoints webshop samt foranstaltninger til forberedelse eller forbedring heraf. Scalepoints behandling af personoplysninger sker endvidere i visse tilfælde, hvor det er nødvendigt for at Scalepoint kan varetage en legitim interesse, hvor hensynet til kunden eller forsikringstageren ikke går forud herfor.
6. Deling af kundens personoplysninger
Følgende personer vil kunne få adgang til personoplysninger:
- Medarbejdere hos Scalepoints leverandører og transportører, som leverer, eller giver tilbud på varer eller serviceydelser
- Scalepoints medarbejdere, som er beskæftigede med de relevante leverancer/serviceydelser og Scalepoints systemer herfor
- Medarbejdere hos forsikringstagerens forsikringsselskab eller det behandlende forsikringsselskab
- Andre samarbejdspartnere i det omfang det er nødvendigt for at forbedre kundens købsoplevelse i Scalepoints webshop
Offentlige myndigheder, såfremt det er påkrævet i henhold til lov, herunder i konkrete tilfælde med henblik på bekæmpelse af online svindel og andre kriminelle aktiviteter eller forsøg herpå.
Personoplysninger opbevares i datacentraler (databehandlere) placeret inden for EU.
7. Varighed af opbevaring
Scalepoint sletter løbende personoplysninger, når de ikke er nødvendige for at opfylde det formål, de oprindeligt er indsamlet til.
Scalepoint sletter dog senest personoplysningerne efter 5 år.
8. Sikkerhedsforanstaltninger
Scalepoint sikrer de indsamlede personoplysninger gennem såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte oplysningerne mod uvedkommendes adgang, manipulation, destruktion/sletning eller tab af oplysninger.
9. Rettigheder
Som kunde i Scalepoints webshop eller hvis dine oplysninger af anden årsag behandles af Scalepoint, da har kunden/forsikringstageren følgende rettigheder vedrørende de af Scalepoint registrerede personoplysninger:
- Adgang til at få oplyst hvilke personoplysninger, der er registreret af Scalepoint
- Ret til få berigtiget urigtige oplysninger om vedkommende registreret af Scalepoint
- Ret til at få slettet oplysninger, når registreringen ikke længere er nødvendig for opfyldelse af formålene i pkt. 3 og ikke forhindres af en opgave/pligt, der påhviler Scalepoint i medfør af dansk eller EU-lovgivning
- Adgang til at få udleveret eller fremsendt de oplysninger, vedkommende selv har afgivet til Scalepoint i et struktureret, almindeligt og maskinlæsbart format, evt. per e-mail
10. Cookies
Scalepoint gør i sin webshop brug af sessions cookies (udløber i løbet af eller ved udgangen af en browser-session), som alene gemmes, mens kunden handler i Scalepoints system.
11. Ændring af persondatapolitik
Nærværende persondatapolitik vil løbende kunne justeres af Scalepoint for at efterleve de til enhver tid gældende persondataregler.
12. Kontakt
Indvendinger mod Scalepoints behandling af personoplysninger kan rettes til Scalepoints databeskyttelsesrådgiver (DPO@scalepoint.com).
Det er muligt at klage til Datatilsynet over Scalepoints behandling af personoplysninger, herunder også manglende opfyldelse af den registreredes rettigheder. For yderligere oplysninger henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.